(Baneløbs)frokost – i år som åbent arrangement – sæt kryds i kalenderen
Alle klubbens medlemmer inviteres til “baneløbs- og tovholderfrokost” lørdag d. 2. november kl 18.00 i vores klublokale i kælderen. Som noget nyt i år (og som annonceret til generalforsamlingen) inviteres alle klubbens medlemmer og ikke kun baneløbere og tovholdere.
Efter en festlig dag med løb i Mejdal håber vi på at fortsætte hyggen i klub-regi, hvor klubben byder på en bid mad og en “kop et eller andet”. Deltagelse er gratis.
Hvis du har en indre fest-arrangør, så slip den fri og vær med i et festudvalg – vi kunne godt bruge et par stykker, som vil være med til at arrangere.
Tilmelding senest tirsdag d. 29/10 på listen i klubben eller til Louise (louiseodgaard@jubii.dk, 30489369)