Løbestil/-teknik: lørdag d. 23. april kl 10.30 og 2-3 timer frem
Nu tænker I nok: “Hvor svært kan det være??” – man skal da bare sætte det ene ben foran det andet…
Men faktisk kunne mange af os med fordel få luget ud i dårlige vaner og derved (måske/forhåbentlig) undgå irriterende løbeskader. Løb er ofte forbundet med overbelastningsskader, som kan få konsekvenser for dit løb. På dette kursus får vi indsigt i, hvordan vi ved at optimere løbestilen kan få en mere effektiv stil og samtidig nedsætte risikoen for skader.
Vi får besøg af en løbeinstruktør fra DGI, Rolf, som vil undervise os i, hvordan man finder den rette løbestil, løbeteknik og løbetræning, der matcher ens krop.
Du får både teori og praksis på kurset, så husk løbetøjet og -skoene.
Arrangementet foregår i Lemtorpskolens festsal i Blok E (den med skolekøkkenet).